Kære beboere,
Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og dagene bliver kortere. Inden vi går helt ind i julemåneden, vil vi gerne give en lille opdatering om, hvad der sker i kvarteret – fra nye initiativer og vejtræer til julehygge og Nabohjælp i mørketiden.
Kontingent
Som tidligere år er det tid til at betale kontingent. I får en separat skrivelse med flere oplysninger snart. Beløbet er 600 kr., og fristen for betaling er den 1. december.
Betaling: Reg.nr.: 5321 Konto nr.: 0252379
Husk meget gerne at skrive vejnavn og nummer i beskedfeltet, så vi let kan se, hvem betalingen kommer fra.
Vejtræer – 2. runde
Vi arbejder stadig på at få afklaret, om der gives tilskud til næste runde vejtræer. Inden længe åbner vi for, at man kan melde sig til, hvis man ønsker et træ ud for sit hus. Har du forslag eller input, er du meget velkommen til at dele dem med træudvalget. Send en mail til mail@gf-landlyst.dk
Julehygge, gløgg og æbleskiver
Onsdag den 26. november 2025 kl. 16.00–17.30 inviteres alle til julehygge ud for Mantuavej 25.
Der vil være gløgg, æbleskiver og god stemning. Husk varmt tøj!
Tilmelding senest 19. november på mail@gf-landlyst.dk (skriv adresse og antal børn/voksne).
Arrangementet aflyses i tilfælde af dårligt vejr.

Bytte-Bog-Skab Under Træet – Kik forbi
Fra Kathrine Marsalavej 10:
Alle er hermed inviteret til at besøge Bytte-Bog-Skabet Under Træet.
Det står på Marsalavej nr. 10 og er designet af min mand Philip Bro til mig i
fødselsdagsgave.
Jeg håber det kan blive et lille samlingssted i kvarteret, hvor vi kan dele gode bøger og
læseoplevelser med hinanden. Man er velkommen til at skrive en lille hilsen på sin bog
med en post-it til den nye læser, men det er ikke et krav.
Hver den sidste fredag i måneden vil jeg lave et bog-tema på øverste hylde. Hvis man er
på Instagram, kan man læse om emnet på min profil: @bogormenkathrine
Indvielsen startede med to temaer i søndags;
1/ Romaner der får dig ud i verden uden at flyve. Fx romaner som foregår i New Zealand,
England, Afghanistan, Portugal, Scotland mv og;
2/ På øverste hylde: Krimier og spændingsromaner fordi mange elsker det.
Men skabet har allerede haft flere udvekslinger, så kom og find en bytte-bog og glæd en
anden læser.
Kærlig hilsen Kathrine
Nabohjælp i mørketiden
Efteråret og vinteren betyder mørkere dage – og derfor er det en god idé at holde ekstra øje i nabolaget. Nabohjælp minder os om fem simple råd til at passe på hinanden i mørketiden:

Nyt fra Parcelhusejernes Landsforening
Seneste udgave af Mit Hus (nr. 2, 2025) er udkommet. Læs den her:
Mit Hus 2025-04 Vinter
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
