25-gangs jubilæum med musik: Loppemarked lørdag d. 31. august og søndag d. 1. september

Kom forbi årets andet loppemarked på Italiensvej lørdag d. 31. august/søndag d. 1. september fra kl. 10.00 til 15.00. Om lørdagen fejrer loppemarkedet gang nr. 25 – det markerer Villabyen Landlyst sammen med grundejerforeningen Fredenshøj med en lokal musiker i det telt, hvor G/F Fredenshøj også fejrer 100 års jubilæum. Om lørdagen sælges “loppe-ting” fra teltet som grundejere indleverer i teltet, salget doneres til Kofoed Skole. Tjek allerede nu om du har ting, du kan undvære. Det går til et godt og lokalt formål.

Salget sker fra teltet, der er smykket op til lejligheden med skilt i anledning af Loppemarkedets 25-gangs jubilæum og 100-års jubilæet for vores naboforening, G/F Fredenshøj.

Loppemarkedet er et lokalt initiativ som blev startet af grundejere fra både Fredenshøj og Landlyst. De to foreninger er derfor gået sammen om at fejre dette med musik fra teltet – som leveres af den unge lokale ’trubadur’ Aske Julius. Du kan smuglytte her.

Du finder teltet ud for Italiensvej 52 (med mindre andre kommer først). Skulle det ske, så er vi dog stadig lette at finde. Teltet er 3 x 6 meter og markeret med et stort skilt i anledning af Fredenshøjs 100 års jubilæum og Loppemarkedets 25-gangs jubilæum.

Tidsplan og program for lørdag:

9:00 – Teltet er åbent
Du kan aflevere en ting på standen, som sælges for et minimumsbeløb, som du foreslår. Når du indleverer ting, så kvitterer vi med øl, vand eller et glas hvidvin.

V. 12-tiden – Musik fra teltet v. Aske Julius

14:00 – Hollandsk auktion starter
De ting som ikke er solgt til den fastsatte minimumspris i løbet af dagen kommer på hollandsk auktion fra kl. 14:00. Prisen falder med tiden indtil en køber melder sig. Auktionen slutter kl. 15:00.

Salget af loppe-ting fra teltet går ubeskåret til Kofoed Skole, som får udleveret pengene fra salget efter loppemarkedet. Hvis du gerne vil bidrage, men er er forhindret i at indlevere på dagen, så er du velkommen til at indlevere netop din “loppe-ting” på Italiensvej 56 (hjørnet Italiensvej/Mantuavej).