Rensning af kloakker – parkér ikke over vejristene i dagtimerne de næste uger (uge 46, 47 og 48)

Kære alle

Den årlige rensning af vores kloakker finder sted i nærmeste fremtid. Undlad derfor venligst at parkere hen over vejristene i dagtimerne i indeværende uge samt uge 47 og 48.

Firmaet, der renser vores kloakker, har i år ekstraordinært travlt, og de har derfor ikke mulighed for at give os en fast dato, de kommer på vores veje.

Vi håber, at I alle vil hjælpe med at huske på at holde vejristene tilgængelige de kommende uger, så vi også i år kan få renset vores fælles kloakker.

Hilsner fra grundejerforeningens bestyrelse