Vi beder jer derfor det kommende år registrere, om der bliver (flere) gener, efter parkeringsrestriktionerne omkring Lergravsparken er blevet etablerede.
Onsdag d. 2. december var der møde med Teknik- og Miljøforvaltningen samt Amager Øst Lokaludvalg på Filipsskolen på Amager Strandvej.
Forvaltningen ønskede viden og inspiration fra lokalområdet vedr. parkeringssituationen omkring metrostationen Amager Strand. 10 foreninger var repræsenteret, og alle forslag noteret ned. Der blev givet håndslag på, at alle parter mødes igen næste år samme tid for at lave evaluering på p-situationen til den tid.
De nye p-zone omkring Lergravsparken Metrostation kommer til at betyde, at man kun må parkere i max. 3 timer, medmindre man har en beboerlicens!
Erfaringen fra lignende restriktioner har vist, at ca. 50% af pendlerne flytter ud af p-zoneområdet og parkerer i de tilstødende områder. Det er denne udvikling, der vil blive holdt øje med og foretaget tællinger i på forskellige tider af døgnet frem til næste efterår.
NB: Vores grundejerforening anskues som en del af et større område fra stranden og ned til Backersvej og fra Italiensvej og ned til Metrostation Femøren, hvor Tårnby grænser op til Københavns Kommune.